Forskning fra Danmark

Safety and effectiveness of cannabinoids to Danish patients with treatment refractory chronic pain—A retrospective observational real-world study


Tina Horsted, Karoline Lichon Hesthaven, Peter Derek Christian Leutscher

Behandling med cannabismedicin til patienter med kroniske smerter vinder større indpas i disse år, særligt til gruppen af patienter, som oplever utilstrækkelig smertelindring af konventionel medicin (eks. morfin) og/ eller oplever uacceptable bivirkninger til denne.
Dette studie er udgået fra en dansk smerteklinik og belyser udkom af behandling med magistrelt fremstillet indeholdende tetrahydrocannabinol (THC) og/eller cannabidiol (CBD) i forskellige formuleringer. Der blev målt på effekt på smerter med brug af numeric rating scale (NRS), samt livs- og søvn kvalitet. Endvidere blev forekomst af rapporterede bivirkninger undersøgt.
I blandt 826 patienter registrerede ved baseline var der 529 (64%) med komplette 2 til 4 måneders opfølgningsdata til videre statistisk analyse. Klinisk relevant smerte lindring (NRS ≥30) efter start af behandling blev rapporteret hos 10 til 15% af patienterne ved intention-to-treat analyse (n=826) i forhold til 32 til 45% ved per-protocol analyse (n=529). Kombinationsbehandling med THC og CBD gav anledning til højere grad af smerte lindring end tilfældet for henholdsvis THC og CBD monoterapi. Generelt oplevede halvdelen af patienter øget livs- og søvnkvalitet ved behandlingen. Bivirkninger blev rapporteret af 42%, og disse var af milde til moderate.
Dette real-world kohorte studie dokumenterer en god effekt af cannabis-baseret medicin til patienter med behandlingsrefraktære kroniske smerter i forhold til konventionel medicin, og endvidere at bivirkninger opleves af patienterne som værende milde til moderate. Yderligere forskning med anvendelse af randomiseret kontrolleret studiedesign anbefales.